. .

Category: Sensorer RSS feed for this category

0

Magnetiske sensorer

Magnetiske sensorer

De magnetiske sensorer bruger det magnetiske fænomen omkring induktans. Induktans er evnen til at inducere en elektromotorisk kraft ud fra en elektrisk strøm der er tidsvarierende. Induktans er en egenskab som man tager højde for i elektriske komponenter og apparater, f.eks. elektromagnetiske maskiner. Ud fra ordet induktans, kommer ordet induktor. En induktor er en komponent som bruger induktion af elektrisk strøm, til at skabe et magnetisk felt. Induktoren er som oftest en spole, som har vindinger af en leder (et metal) rundt om en stang eller kerne af et magnetiserbart materiale. Ved varierende strøm igennem spolen, vil der fremkomme en

0

Sensorik og sensorer

Sensorik og sensorer

Mennesket har fem sanser til at opfatte verden omkring sig med. Er en af dem svag eller ikke eksisterende, vil det som regel medføre at en af de andre, eller alle de andre sanser bliver forstærket. Menneskets sanser er helt medfødte, og vil udvikle sig gennem livet. De er medvirkende til at vi kan forstå og agere i verden. Vi ville ikke være mennesker uden dem. Videreudviklede sanser Mange andre skabninger på jorden har også sanser, og faktisk findes der mange sanser som er overudviklede i forhold til menneskets, fordi nogle dyr er specialiserede og har overudviklet de pågældende sanser.

0

Ultralydssensor

Ultralydssensor

Ultralyd er lyd med de højest kendte frekvenser. Det er dermed den højeste lyd der findes og kan skabes. Den ligger i et spekter som begynder på 20 kHz og fortsætter derover. Ultralydens korte bølger gør, at dens udbredelse ligner lys mere end lyd. Dens udbredelse kan forekomme i de tre kendte faser; gas, væske og de faste stoffer. Ultralyd har mange anvendelsesområder, f.eks. inden for medicin, kemi og elektronik, som blot er et lille udsnit. I medicinens verden bruges ultralyd og røntgen som undersøgelsesredskaber, begge supplerer de hinanden. I kemi kan man bruge ultralyd til at sætte reaktionshastigheder op

1

Kontakter – endestoppet

Kontakter – endestoppet

Endestop er elektriske installationer der fungerer som en kontakt der kan omsætte mekanisk bevægelse til elektrisk signal. De kan være opbygget forskelligt, men er alle opdelt i to. Den ene del er et kontakthus, mens den anden del er en påvirkningsdel. I kontakthuset sidder kontaktsystemet som ofte vil være en mikroomskifter. Kontakthuset er pakket ind i et tæt hylster eller kappe, som gør endestoppet resistent over for vandsprøjt, hvilket er godt når den er placeret i f.eks. en maskinpark, hvor der kan være risiko for et fugtigt miljø. Påvirkningsdelen kan være alt fra en arm til en kam, som bliver

0

Sensorudgange

Sensorudgange

Sensortyper kan have forskellige udgange, her beskrives tre slags. Disse tre slags bruges i digitale fotoceller og i induktive og kapacitive sensorer. Den første der beskrives her, er relæudgangen. Den adskiller forsyningsspændingen fra signalspændingen. Den er også potentiale fri, og fungerer elektromekanisk ved hjælp af en spole. Den består af to stykker metal og kan bruge både vekselstrøms- og jævnstrømsforsyning (AC/DC). Den næste udgang er transistorudgangen, som kan findes i to typer. Den ene kaldes NPN og den anden kaldes PNP. Det står henholdsvis for negativ-positiv-negativ, og positiv-negativ-positiv. NPN udgangen og PNP-udgangen sidder normalt på tre-trådsfølere. Forskellen på de to

0

Induktive sensorer

Induktive sensorer

Sensorer skal være små og praktiske, men samtidig også robuste. Der findes en kategori af sensorer som er en type nærhedsfølere. Under denne kategori hører de kapacitive og de induktive sensorer. Disse sensorer behøver ikke at blive berørt for at aktiveres. De induktive sensorer kan detektere alle metaller. I den induktive sensor sidder en oscillator, som er sensorens svingningskredsløb. Oscillatoren svinger frit når der ingen emner er i nærheden af sensoren. Når et objekt nærmer sig oscillatorens felt, vil spændingen falde, og til sidst vil den gå i stå. Det er det, der via en forstærker, aktiverer signalet. Hvordan foregår